Charlottes baggrund

Grunduddannelse fra balletskolen på D. kgl. Teater (1975-1981) og 1 år som aspirant ved Den kgl. Ballet (1981-1982). Herefter yderligere 1 års uddannelse i gymnastik, jazz dance og modern dance hos Bjarnov Dancecenter i København.

Undervist i klassisk ballet og jazzballet i København og Vestsjælland samt koreografiske opgaver på flere store teaterprojekter, bl.a. Vikingespillene i Frederikssund og Borgspillet i Ruds Vedby. 

Erfaring i at arbejde med amatørdansere og -skuespillere. Desuden professionel teatererfaring fra Det kgl. Teater og andre teaterprojekter som amatørskuespiller samt en teoretisk eksamen i dramaturgi fra Københavns Universitet.

Bogligt uddannet korrespondent i engelsk og tysk.

Instruktør i argentinsk tango.

SeniorBallet/MotionsBallet

Jeg begyndte mere målrettet at udvikle træningsmetoderne SeniorBallet/MotionsBallet i 2006 efter at have undervist voksne begyndere i ballet nogle år. Allerede efter det første hold begynder-ballet-damer i København for 30 år siden var det tydeligt, at den klassiske træningsmetode kom til kort på flere punkter, når det drejede sig om voksne, som var ude over den første ungdom. Her kan man ikke byde kroppen hvad som helst - og her lå skismaet mellem den klassiske ballets mange fordele og den utilgængelige og ekstreme træningsmetode. Det problem er løst med SeniorBallet/MotionsBallet, som er ballettræning (SBF-træning), der er tilpasset voksne motionister.

Her finder du flere oplysninger:

Formålet med SeniorBallet/MotionsBallet

Hvad er SBF-træning?

Hvorfor er SeniorBallet/MotionsBallet god træning?

I SeniorBallet/MotionsBallet får du hele pakken - se de 9 SBF-træningskoncepter

Hvad er forskellen på MotionsBallet og SeniorBallet? Se her: Hvem kan deltage? Du kan finde yderligere oplysninger om selve undervisningen her: Undervisning

Charlotte de Neergaard

Retur til INFO

Til STARTSIDEN