MotionsBallet Charlotte de Neergaard
NYHEDSBREV
OKTOBER 2014
Kære BALLET-interesserede
 
Du plejer ikke at få nyhedsbrev fra mig midt i sæsonen, men der er to kommende begivenheder, jeg gerne vil fortælle om:

· Reception på torsdag 9. oktober
· Nyt koncept fra uge 45

Læs mere om disse andetsteds.

For ikke at det kun skal handle om praktiske og lokale detaljer, er det min hensigt i hvert nyhedsbrev at give dig noget balletfagligt input.

Denne gang skal det handle om, hvordan ballettræning foregår set fra en professionel synsvinkel. Men også fra vores "amatør"-synsvinkel, for en træningstime er struktureret og bygget op på samme måde for alle, kun mængden af øvelser og sværhedsgrad kan varieres.

Den eneste undtagelse til dette er mine INTRO-hold. Her går vi bag teknikken og i dybden med de grundlæggende bevægelser. Deltagerne får forklaret de kropslige og dansetekniske sammenhænge, så de opnår viden om, hvordan de skal træne på en opbyggende og for kroppen bæredygtig måde.

Derfor ligner et INTRO-hold heller ikke en "normal" træningstime. Så for mine INTRO-elever og for andre, det kunne interessere, er nedenfor et link til en spritny video af morgentræningen på Royal Ballet i London. Den er optaget i anledning af "World Ballet Day" i onsdags 1. oktober. Deltagerne på mine mere øvede hold vil kunne genkende mange trin fra stangskolen. God fornøjelse!

Se Royal Ballet

Til slut vil jeg - lidt i god tid - minde om vores juleafslutning. Alle inviteres til at træne med på HENSYN-holdet mandag 29. december kl. 10-11. Herefter vil foreningen byde på et lille glas og lidt sødt, så vi først kan få motioneret julemaven og derefter få fyldt den op igen.

Godt efterår til alle - håber vi ses på torsdag!

RECEPTION



I den anledning afholdes RECEPTION på
Hotel Postgården, Storgade 25, 4180 Sorø

Torsdag 9. oktober kl. 16.30-19.00

Det vil glæde mig at se venner, bekendte, tidligere og nuværende elever til lidt godt at spise og drikke.


AFSPÆND Nyt koncept fra uge 45

AFSPÆND er et nyt koncept for dem, som gerne vil have mere styrke i kroppen - både dynamisk og stabiliserende - men som også samtidig vil være mere smidige og afspændte i deres muskler.

Hvis du fx får mange kramper, har ondt i nakken eller er meget stiv i led og muskler, vil dette koncept være godt for dig.

AFSPÆND fortsætter på INTRO-holdenes tider, idet INTRO-holdene slutter i uge 44:

Onsdag kl. 18-19.15 eller lørdag kl. 9.15-10.30. NB. 75 minutter.

Start: Uge 45
Slut: Uge 51 (7 gange)
Pris: 525 kr., som indbetales på foreningens konto (6820, 0001285191)

Tilmelding og flere oplysninger på c.neergaard@gmail.com.
Med venlig hilsen
Charlotte de Neergaard

www.seniorballet.dk · www.motionsballet.dk
Denne e-mail er sendt til dig, fordi din e-mail-adresse er på min mailingliste. Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet, kan du afmelde det her eller sende en mail til c.neergaard@gmail.com