Sorø Balletforening Charlotte de Neergaard
NYHEDSBREV
AUGUST 2013
Kære BALLET-interesserede
 
Jeg håber, du har nydt den dejlige sommer. Det har jeg - sammen med Magnus og min øvrige familie.

I den kommende sæson for efteråret 2013 kan du få undervisning i seniorballet i Sorø og Rødovre. Du kan vælge mellem disse hold:

· Øvede i Sorø, fredag kl. 16.30
· Begyndere i Sorø, lørdag kl. 10
· Blandet hold i Rødovre, torsdag kl. 17

Alle hold starter i den første uge af september (uge 36). Læs mere om holdene nedenfor.

I Slagelse har Malene rigtig fået gang i sit dansestudio Dansegulvet - og hun har også ballet på programmet - så du har mange muligheder for at finde et ballethold, der passer dig her i Slagelse eller Sorø.

Jeg håber at se dig i træningssalen - det er god motion for dig, hvis du har tid og overskud! Og så gør det jo ikke noget, det er en kunstart vi dyrker, det gør det hele lidt mere interessant, synes jeg - se mere derom i næste emne lige her under ...
Magnus
Magnus, 1 år og 8 mdr.

Balletten bag kulisserne - er et link til journalist Anne Winthers tema (fra 2007) om Den Kongelige Ballet og livet som balletdanser på godt og ondt. Især denne artikel fandt jeg interessant: Balletbarnet, der gjorde det utænkelige.
Øvede i Sorø

Endelig er det lykkedes os at få salen i Sorø fredag eftermiddag, kl. 16.30-18.00.

Øvet niveau er for jer, der har danset nogle sæsoner og som kender de grundlæggende trin og øvelser. Så jeg glæder mig til at se nogle kendte ansigter igen! I skrivende stund er der 3 tilmeldt holdet, vi skal være 6 for at holdet bliver oprettet.

Vi vil træne grundteknik ved stangskolen (både med én og to hænder på stangen), og ude på gulvet vil vi bl.a. fokusere på adagio (graciøse bevægelser i langsomt tempo). Til slut vil vi springe og lave øvelser hen over gulvet, så pulsen kommer helt op. Vi supplerer også med nogle pilates-øvelser liggende på gulvet.

Tilmelding til Sorø Balletforening. Du er tilmeldt, når betaling er indgået på foreningens konto (husk evt. kontingent).

Se yderligere info her: Undervisning Sorø, efterår 2013

Rødovre

Vi starter torsdag 5. september kl. 17.

Niveauet vil afhænge af, hvem der tilmelder sig. Jeg prøver at finde et grundniveau, hvor alle kan være med, og så supplere øvelserne med ekstra udfordringer til dem, som har været med før.

Under alle omstændigheder følger vi den gængse struktur for seniorballet: Opvarmning og stangskole, afstrækning og pilates-øvelser, øvelser ude midt på gulvet og spring/øvelser hen over gulv.

Jeg håber at se nogle "gamle" kendinge igen!

Tilmelding og yderligere info hos DOF Vestegnen.
SeniorBallet i Rødovre
Begyndere i Sorø

Vi starter nyt begynderhold i Sorø, så vi kan få udvidet kredsen af seniorballet-motionister og få nogle "aspiranter" til det øvede hold på længere sigt.

Gennem ballettens grundøvelser træner vi de 2 B'er (Bæring & Balance) og de 2 S'er (Smidighed & Styrke). Det hele i et roligt tempo, men med aktivering af muskler og led. Og vi slutter med øvelser over gulv, som får pulsen til at stige. Læs mere her om, hvorfor det er godt at dyrke SeniorBallet.

Mere info og tilmelding via LOF i Sorø.
Med venlig hilsen
Charlotte de Neergaard

www.seniorballet.dk
Denne e-mail er sendt til dig, fordi din e-mail-adresse er på min mailingliste. Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrevet, kan du afmelde det her eller sende en mail til c.neergaard@gmail.com