logo seniorballet

Kære ballet-interesserede
 
I dette nyhedsbrev kan du læse om:
Hold og tider
To hold blev oprettet i dette efterår: Tirsdagsholdet
(kl. 17.00-18.30) og fredagsholdet (kl. 16.30-18.00).
Det er altid oplysningerne på hjemmesiden
(www.seniorballet.dk) som er de korrekte, da det trykte
program/løbesedler med tiden kan indeholde forældede
data. Se evt. yderligere oplysninger her.
 
Til fredagsholdet: Aflysning 11. december
På grund af et tidligere aftalt arrangement (for Charlotte
privat) må vi desværre flytte undervisningen fredag 11.
december. Vi har talt om det på holdet og blev enige om
i stedet at mødes en dag mellem jul og nytår (hvor vi
alligevel godt kan bruge noget motion til at forbrænde den
fede julemad med). Der var enighed om mandag 28.
december kl. 12.30-14.00, idet de fleste har fri mellem
jul og nytår. Hvis den dag/tid er helt tosset for dig, så
giv mig besked - så prøver vi at finde et andet tidspunkt.
 
Balletworkshop lørdag 21. november i Slagelse
Workshoppen vil være en rigtig god anledning til at få lidt
mere baggrundsviden om ballet, og det vil være et godt sted
for nybegyndere at starte. Og ellers er det bare en god
mulighed for at snuse til noget nyt uden at skulle melde sig
til en hel sæson. Workshoppen finder sted kl. 14.00-17.30 i 
gymnastiksalen bag Slagelse Teater (der hvor vi normalt
træner).
 
Husk at tilmelde dig workshoppen, hvis du vil med - også
selv om nuværende elever hos SeniorBallet deltager gratis.
Vi skal vide det blandt andet af hensyn til traktementet.
For nuværende elever er en mundtlig tilmelding til Charlotte 
nok. For nye elever skal tilmelding ske til Kreativ Oplysnings
Kreds - se yderligere info her.
 
Køb af balletsko
Flere elever har spurgt efter nye balletsko. Jeg har derfor
lavet en bestillingsliste, så du nu kan købe sko gennem mig.
Jeg anbefaler følgende:
 
1) Blød balletsko "So Danca", læder, med delt sål - kr. 260
2) Blød balletsko "Bloch", læder, med helsål - kr. 190
3) Sokker med "dupper" under - kr. 70
 
Jeg tager samtidig nogle benvarmere hjem til den kolde tid,
vi nu går i møde. Det er vigtigt at holde musklerne varme,
så vi undgår skader, og disse benvarmere går ned om foden
og varmer derfor også ankel og vrist - se foto her:
 
4) Benvarmere, sorte, 50 cm, med fod - kr. 80
 
Alle priser er inkl. moms og fragt. Jeg har ikke bestilt endnu,
så du kan stadig nå at få en evt. bestilling med. Hvis du har
nogle særlige ønsker, kan de også tages med i samme leverance.
 
Månedens ballet-trin
November måneds ballet-trin hedder "adagio". "Adagio" er
egentligt et musikudtryk, som betyder "langsomt", dvs. at
musikken skal spilles langsomt og flydende (legato). Til den
slags musik hører der også langsomme og flydende (graciøse)
bevægelser - derfor har balletten overtaget musikudtrykket,
således at "adagio" også er et trin inden for balletten.
 
Normalt er høje benløft hovedbestanddelen i en adagio, men jeg
har i denne adagio valgt at fokusere på armene, således at vi
beholder benene på jorden og lader armene udtrykke musikkens
impulser og karakter. Adagio kan både udføres som et trin ved
stangskolen (hen imod slutningen) og som et trin ude på gulvet.
God fornøjelse med at prøve derhjemme.
 
Se adagio her: Månedens ballet-trin november 2009.
 
Tangoballet
Som noget nyt danser vi på begge hold en lille ny koreografi - en
såkaldt "tangoballet". Som navnet siger, er det en blanding mellem 
ballettens smukke fødder og graciøse arme og tangoens elegante 
kropsdrejninger og "benspjæt" (svært at forklare - det skal ses -
måske kommer der et videoklip senere). Men hvorom alt er, så
danses denne koreografi til den skønne TANGO-musik og du kan 
høre musikken her. Det er en vals, "Mi Viejo Vals", sunget af Juan
D'Arienzo.
 
Argentinsk tango
Der er stort set udsolgt på tangoholdet, der starter til januar. Der
er tilmeldt 10 par, som er et passende antal. Hvis du vil vide mere
om tangoen, så se her: Argentinsk tango i Slagelse.
 
Det var alt for denne gang. Jeg håber at se dig til balletwork-
shoppen den 21. november.
 
Mange hilsner
Charlotte de Neergaard
Balletinstruktør
 
Mobil 23 24 86 12
 
PS. Hvis du ikke ønsker at modtage flere nyhedsbreve fra SeniorBallet, kan du afmelde dig her.